Hele grundtesen er, at følge borgeren fra første møde, opkvalificering, øgede sociale kompetencer, vejledning i håndtering af private udfordringer (hygiejne, økonomi, rengøring, indkøb mm) jobafklaring, og endelig udslusning på jobmarkedet.
Vores erfaringer viser, at et tæt forløb med borgerne gennem en individuel tilpasset periode, kan forkorte tiden i forløbet fra passiv til aktiv indkomst.
Og sandsynligheden for tilbagefald vil reduceres markant, når borgeren bliver klædt på i alle nævnte forhold.
Netop det vil være vores styrke og gennem en række forskellige tilbud være klar til at løfte disse opgaver.
Etableringen af en række værksteder, med fagligt uddannede medarbejdere, samt erfarne socialrådgivere, psykologer og dygtige fysiske trænere vil stå for den daglige kompetenceudvikling, samt styrkelse af borgernes fysik.
Afhjælpning af historiske udfordringer som gæld, tidligere misbrug, opbygning af netværk, konflikter med offentlige kontorer, vil blive afklaret i samme periode.
Når alle basale udfordringer er håndteret, og kompetencerne er styrket gennem en individuel periode, vil borgeren blive tilbudt job i foreningens storkøkken og cafe, der leverer til private og virksomheder på almindelige konkurrencemæssige vilkår.
Dette vil give borgeren mulighed for at få en fornemmelse for det pres de vil møde på i en ordinær jobsituation.
Er de ikke klar, træder de en skridt tilbage, og øver sig lidt mere i det ”beskyttede” miljø.
Føler de sig på den anden side klar, vil foreningen samarbejde med et netværk af virksomheder, hvor vi tilpasser den enkelte til de ønsker, der flugter kravene fra disse virksomheder.
Foreningen arbejder hele tiden på nye tiltag, herunder ”mikromarked”, koncertsal, Fællesspisninger, loppemarked, genbrug, sy værksted og meget mere

